30. maj 2010
Hej alle sammen !!!!
Som tiden da flyver – det er nu ved at være 6 måneder siden vi tog hjem fra Madagascar…..
Vi ankom i lufthavnen i Kastrup den 17. december 2009 – 3 timer forsinket pga. sne i Paris. Oliver klarede flyveturen rigtig godt og der var ikke nogen problemer af nogen art. Da vi ankom stod vores familie og venner og tog imod os – det var rigtig dejligt at se dem alle igen.
Da vi kom hjem til os selv var det ligesom om, at Oliver kunne mærke, at her var vi trygge og at han vidste at her skulle han bo. Vi gik lidt rundt i huset og da han så sit værelse tog han en bil og begyndte så bare at lege – helt fantastisk ! Da det jo havde været en lang tur lod vi kufferter være kufferter og gik i seng.
De første par dage gik jo så med at få købt lidt vintertøj til Oliver, da der jo var temmelig koldt i Danmark
Og så skulle vi jo ud og prøve at se hvad Oliver sagde til sne – først ville han slet ikke røre ved det og slet ikke lege med det, men efter lidt tid kom det og vi var ude og kælke på en lille bakke hvor vi bor. Det gik fint lige ind til vi ramte en snedrive og Oliver fik en hel del sne på sig – dog ikke mere end at vi godt kunne tage en tur til efter lidt overtalelse….
Så kom Oliver´s første jul i Danmark – vi var spændte på hvad han ville sige til juletræ og alle gaverne. Der var jo mange pakker til Oliver ( sjovt nok ), men det var lidt for meget for ham, så han åbnede et par stykker og mor / far tog så resten. Oliver synes så at det var temmelig underligt at danse om juletræ og synge – det gad han ikke rigtigt. Vi havde en hyggelig aften sammen med lidt af familien, da vi ikke ville have for mange nye folk omkring Oliver fra starten.
Efter et stille nytår hjemme hos os selv var det tid for Oliver at møde resten af familien ( den jyske del ), så ve lejede et sommerhus ude ved Odder og inviterede så familien i små hold til at besøge os derude, for ikke at Oliver blev for kuldret af for mange nye indtryk. Det var en rigtig god måde for os at have alle i små hold.
Alle fik en god dag og aften, hvor der var plads til at de kunne lege med Oliver og uden at det blev for meget for ham.
Den 25. januar 2010 vendte far så tilbage til arbejdet – vi var spændte på hvad Oliver ville sige til at far nu var væk hele dagen, når vi nu i næsten 4 måneder havde været sammen 24 timer i døgnet. De første dage spurgte han meget efter far, men han vænnede sig hurtigt til det, for han fandt jo ud af at far kom jo hjem igen. Når far så kom hjem fra arbejde kom Oliver løbende ud og tog imod – det var jo herligt !!
Siden da er tiden jo bare fløjet af sted og Oliver er der bare fart på hele tiden. Han er en glad dreng og snakker efterhånden rigtig godt dansk. Vores sundhedsplejerske siger at han nok sprogmæssigt ligger lidt foran andre børn på hans alder og det er jo imponerende, da han jo kun har hørt dansk siden den 12. oktober 2009.
Vi har netop set de videoklip vi optog på Madagascar og hold da kæft en forskel fra den ”lille baby” vi fik for nu næsten 8 måneder siden – det er helt vildt en udvikling der har været på så kort tid. Da vi fik ham kunne han jo næsten ikke gå – nu spurter han bare rundt, kører på sin 3 hjulede cykel, sparker bold osv.
Oliver leger rigtig godt med nabo børnene som er på hans alder og skal 2. august ind i samme børnehave som dem, så det er rigtig godt. Anne har jo stadig orlov og går hjemme med Oliver, så det er vigtigt at han leger så meget som muligt med nabo børnene, så han er vant til andre børn inden han starter i børnehaven.
I sidste uge havde vi så besøg fra Madagascar og AC Børnehjælp. Alfred og Farah fra de centrale myndigheder – vores kontaktperson fra Madagascar Colette og Jette Wurtz fra AC Børnehjælp.
De var på besøgsrejse i Sverige – Danmark og Norge.
De ankom til os kl. 16,00 og vi havde så inviteret dem til at spise lidt tidlig aftensmad hos os. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag / aften med dem og de stillede en masse spørgsmål til Oliver´s fremskridt og var meget interesseret i hvordan det var gået med ham. Farah kunne huske Oliver fra Børnehjemmet – for som hun sagde – var han det eneste barn hun havde visiteret, som hun ikke kunne tage op på armen. Hun var utroligt positiv over at se ham og hans fremskridt. De havde en lille gave med til Oliver ( kiks fra Madagascar ) – Oliver kunne med det samme kende pakken og ville have nogen !!! Til os havde de en lille sød træ krukke. Vi havde også købt en lille gave til dem ( Anton Berg chokolade – en lille garde figur og lavet et billede af os alle ) – det var de utroligt rørt over og Adolf rejste sig op med tårer i øjnene og sagde tak for vores gæstfrihed.
Oliver var til at starte med lidt forbeholden overfor disse ”fremmede” mennesker og ligesom på Madagascar ville Oliver ikke tale ret meget med Colette. Han blødte dog lidt op efterhånden og sad da også og pjattede med både Farah og Colette senere på aftenen.